En lokalregel er en ændring af en Regel eller en ekstra Regel, som Komitéen vedtager til almindeligt spil eller en bestemt turnering. Komitéen er ansvarlig for at beslutte, om der skal vedtages lokalregler og for at sikre, at de er i overensstemmelse med principperne i Afsnit 8. Komitéen skal sørge for, at alle lokalregler er tilgængelige for spillerne, hvad enten det er på scorekortet, et separat ark som uddeles, på en opslagstavle eller klubbens hjemmeside.Lokalregler, der kan vedtages til almindeligt spil, falder ind i følgende generelle kategorier:
Definere banens ydre grænser og andre områder af banen (Afsnit 8A-8D),
Definition af særlige lempelsesmuligheder (Afsnit 8E), og
Definere unormale baneforhold og integrerede genstande (Afsnit 8F).
En komplet liste over Standard lokalregler findes i starten af Afsnit 8.Se Afsnit 5C for andre typer lokalregler, der er mere almindeligt brugt til turneringer end for almindeligt spil.
Golfreglerne definerer Komitéen som den person eller gruppe, som er ansvarlig for turneringen eller banen. Komitéen er afgørende for, at spillet udføres korrekt. Komitéen er ansvarlige for at styre det daglige spil på banen eller for en specifik turnering, og den bør altid handle på en måde, der understøtter Golfreglerne. Denne del af den Officielle Guide til Golfreglerne giver vejledning til Komitéer i at opfylde denne rolle.Mens mange af en Komités opgaver specifikt drejer sig om at afholde organiserede turneringer, er en anden vigtig del af komitéens opgaver relateret til ansvaret for banen under almindeligt og dagligdags spil.
Markering af banen og fornyelse af markeringer efter behov er en løbende opgave, som Komitéen er ansvarlig for.En korrekt markeret bane giver en spiller mulighed for at spille efter Reglerne og hjælper med at eliminere forvirring for spillerne. For eksempel kan en spiller ikke vide, hvordan man skal fortsætte, hvis en sø (strafområde) ikke er markeret.
De ressourcer, der er til rådighed for en Komité, vil variere afhængigt af klubben eller turneringsniveauet, og derfor vil en Komité måske ikke kunne gennemføre enhver anbefalet praksis. Hvor dette er tilfældet, skal Komitéen prioritere sine opgaver for hver turnering.Perioden før turneringen begynder, er uden tvivl den vigtigste for at sikre en velfungerende gennemførelse af turneringen. Komitéens opgaver i denne periode omfatter:
Når turneringen er startet, er Komitéen ansvarlig for at sikre, at spillerne har de oplysninger, der er nødvendige for at spille efter Reglerne og at hjælpe dem med at anvende Reglerne.
En lokalregel er en tilpasning af en Regel eller en supplerende Regel, som Komitéen vælger at anvende til almindeligt spil eller en specifik turnering. Komitéen er ansvarlig for at beslutte at anvende lokalregler og for at sikre, at de er i overensstemmelse med retningslinjerne i Afsnit 8(1).Lokalregler, der ikke er i overensstemmelse med disse retningslinjer, er ikke tilladt, og en runde, spillet med en sådan lokalregel, anses ikke for at være spillet efter Golfreglerne.Hvis en komité anvender en lokalregel, der ikke er i overensstemmelse med det beskrevne formål for en Standard Lokalregel, bør Handicapkomitéen konsulteres for at afklare, om der kan indsendes scores for den runde til handicapformål.(1) Retningslinjer for etablering af lokalreglerFør komitéen beslutter at etablere en lokalregel, bør den overveje de følgende retningslinjer:a. Lokalregler har samme status som en Golfregel for den pågældende turnering eller bane.b. Selvom Komitéer har betydelig autoritet efter Golfreglerne til at anvende lokalregler for at dække særlige behov for en bane eller en turnering, bør de kun bruge lokalregler for at håndtere de typer situationer, der er omfattet af formålsbeskrivelserne i Afsnit 8.c. En Standard lokalregel kan enten vedtages i sin helhed eller tjene som et eksempel på, hvordan man skriver en bestemt type lokalregel. Hvis en komité ændrer ordlyden af en Standard lokalregel for at passe til banens eller turneringens særlige behov, skal det sikres, at ændringerne ligger inden for det angivne formål, og der bør søges rådgivning hos DGU. Eksempler på ændringer af Standard Lokalregler, som ville komme ind under dette krav:
Udvide brug af Standard Lokalregel E-4 (lempelse for luftningshuller) til også at gælde vertikalskæringer.
d. Medmindre andet er skrevet, bør straffen for overtrædelse af en lokalregel være den generelle straf.e. En Komité må ikke anvende en lokalregel til at fravige eller ændre Golfreglerne, blot fordi den foretrækker, at en Regel skulle være anderledes. Eksempler på lokalregler, der ikke er tilladte:
Tillade brug af ulovlige køller.
Udvide søgetiden fra 3 til 5 minutter.
Tillade en spiller at have mere end én caddie.
f. Regel 1.3c(3) bestemmer, at Komitéen ikke har ret til at bruge straffe på anden måde end foreskrevet i Golfreglerne. Derfor må en Komité ikke bruge en lokalregel til at undlade, ændre eller tildele en straf. Eksempler på lokalregler, der ikke er tilladte:
Undlade straf for at spille fra forkert teested, hvis spilleren retter fejlen inden for et minut efter slaget.
Reducere straffen for at udføre et slag med en ulovlig kølle fra diskvalifikation til generel straf.
Tildele en straf på 1 strafslag til en spiller, der undlader at oplyse en anden spiller om, at de vil løfte deres bold for identifikation.
g. Hvis en lokalregel er skrevet med samme formuleringer som i Standard lokalreglerne, kan Komitéen søge assistance hos Dansk Golf Union om, hvorledes lokalreglen skal fortolkes. Men hvis Komitéen har skrevet sin egen lokalregel, er det Komitéens opgave at stå for fortolkningen.h. Hvis en lokalregel introduceres på grund af en midlertidig situation, skal den fjernes, så snart situationen ikke længere kræver brug af lokalreglen.i. Standard lokalreglerne i Afsnit 8 dækker de situationer eller problemer, der opstår ofte nok til at begrunde at have en standardiseret form. Der kan opstå situationer, hvor der må anvendes en lokalregel, hvor der ikke er standardtekst. I disse situationer bør komitéen skrive lokalreglen på en klar og enkel måde. Under alle omstændigheder er det vigtigt, at ændringerne er i overensstemmelse med de formål, som er angivet i Golfreglerne og Standard lokalreglerne.Som eksempel er det ikke tilladt at give lempelse for tørvehuller, da det ikke er i overensstemmelse med det centrale princip (Formål til Regel 1), om at spille banen, som den er, og bolden, som den ligger.Hvis Komitéen mener, at en lokalregel, der ikke er omfattet af disse retningslinjer, kan være nødvendig på grund af lokale unormale forhold, der forstyrrer fairplay, bør den konsultere Dansk Golf Union direkte.(2) Information om lokalreglerKomitéen bør sikre, at enhver lokalregel præsenteres for spillere, enten på scorekortet, på et udleveret ark eller via digital kommunikation.Hvis der præsenteres en kort form af lokalreglen, for eksempel på bagsiden af scorekortet, bør Komitéen sikre, at den fulde tekst er tilgængelig, for eksempel på en opslagstavle eller på en webside.
De mest etablerede spilleformer som hulspil, slagspil og partner- og holdspil er beskrevet i Reglerne 1 – 25. Dette afsnit beskriver forskellige alternative spilleformer. Detaljerede modifikationer af Reglerne 1-25, der kræves for disse formater, er detaljeret på RandA.org.Enhver situation, der ikke er dækket af enten Golfreglerne, eller de øvrige tilpasninger for spilleformatet, bør afgøres af Komitéen, som:
Bør overveje alle forhold, og
Bør behandle situationen på en rimelig, fair og konsistent måde i overensstemmelse med, hvordan lignende situationer behandles efter Reglerne og tilpassede Regler for spilleformatet.