Formål: Regel 8 dækker et centralt princip for spillet: "Spil banen, som den er". Når spillerens bold ligger stille, må spilleren normalt acceptere de forhold, der påvirker slaget, og ikke forbedre dem, før bolden spilles. En spiller må dog foretage visse rimelige handlinger, selv om disse forbedrer forholdene, og der er begrænsede omstændigheder, hvor forholdene må tilbageføres til de oprindelige uden straf, efter at de er blevet forbedrede eller forværrede.
8
Spil banen, som den er
8.1
Spillers handlinger, som forbedrer forhold, der påvirker slaget
8.1a/1
Eksempler på handlinger, der sandsynligvis vil skabe en potentiel fordel
Eksempler på handlinger, der sandsynligvis vil forbedreforhold, der påvirker slaget (som sandsynligvis vil give en spiller en potentiel fordel) omfatter, når:
En spiller reparerer et nedslagsmærke i det generelle område eller lægger en græstørv tilbage i et tørvehul et par meter foran sin bold på spillelinjen, før spilleren foretager et slag, der kunne blive påvirket af nedslagsmærket eller tørvehullet (for eksempel et put eller et lavt-rullende chip).
En spillers bold ligger i en greenbunker, og spilleren udjævner fodspor foran bolden på sin spillelinje, før der slås et kort slag, beregnet til at blive spillet hen over det udglattede område (se Regel 12.2b(2) - når berøring af sandet ikke medfører straf).
8.1a/2
Eksempler på handlinger, der næppe anses for at skabe en potentiel fordel
Eksempler på handlinger, der næppe vil forbedreforhold, der påvirker slaget (som sandsynligvis ikke vil give spilleren en potentiel fordel) omfatter når:
Før udførelse af et 150-meters slag fra det generelle område, reparerer en spiller et lille nedslagsmærke, udglatter et fodspor i en bunker eller genplacerer en græstørv i et tørvehul på sin spillelinje flere meter foran bolden.
En spillers bold ligger midt i en lang, lav fairwaybunker, og spilleren udjævner fodspor flere meter foran bolden og på sin spillelinje, før der slås et langt slag henover det udglattede område (se Regel 12.2b(2) - når berøring af sandet ikke medfører straf).
8.1a/3
Spiller, der forbedrer forhold for tilsigtet slag, er i strid med Reglen, selvom et andet slag udføres
Hvis en spiller har til hensigt at spille en bold på en bestemt måde og forbedrerforhold, der påvirker slaget for det pågældende slag, og straffen ikke kan undgås ved at genskabe forholdene, så overtræder spilleren Regel 8.1a, lige meget om spilleren fortsætter med at spille bolden på den måde eller spiller den på en anden måde, der er upåvirket af denne forbedring.For eksempel hvis en spiller brækker en gren, der er til gene for området for stance eller sving for et planlagt slag, og hvor en stance kunne være taget uden at brække grenen, kan en straf ikke undgås ved at spille bolden i en anden retning eller ved at tage lempelse et andet sted, hvor den pågældende gren ikke ville have haft nogen indvirkning på slaget. Dette gælder også, hvis en spiller brækkede grenen ved start af et hul og flyttede til et andet sted inden for teestedet.Se Regel 8.1c for at se, om en straf kan undgås ved at genskabe forhold, der var forbedrede.
8.1a/4
Eksempel på at flytte, bøje eller brække på en ikke-flytbar forhindring
En del af et hegn, der er står out of bounds (og dermed ikke en grænsemarkering) læner sig ind på banen, og spilleren skubber det tilbage i en opretstående position. Denne handling er i strid med Regel 8.1a, som forbyder en spiller at forbedreforhold, der påvirker slaget, ved at flytte ikke-flytbare forhindringer. Spilleren får den generelle straf, medmindre spilleren genskaber forholdene ved at bringe hegnet tilbage til sin oprindelige position, før sit næste slag, som tilladt efter Regel 8.1c (undgå straf ved at genskabe forhold, som var forbedret).I en sådan situation, hvor Regel 8.1a forbyder at flytte, bøje eller brække den ikke-flytbare forhindring, har spilleren mulighed for at tage lempelse uden straf for gene fra den del af den ikke-flytbare forhindring, der læner sig ind på banen efter Regel 16.1b (lempelse for unormale baneforhold).
8.1a/5
Bygge stance ved positionering af genstand, såsom håndklæde, er ikke tilladt
Definitionen af "stance" omfatter ikke kun, hvor en spiller placerer sine fødder for at stå, men også hvor hele spillerens krop er placeret i forberedelserne til eller ved udførelsen af et slag.For eksempel er en spiller i strid med Regel 8.1a for at forbedre området for den tilsigtede stance, hvis spilleren placerer et håndklæde eller en anden genstand på en busk for at beskytte sin krop, mens der udføres et slag.Hvis en spiller har brug for at spille på knæ, fordi bolden er under et træ, og spilleren placerer et håndklæde på jorden for at undgå at blive våd eller beskidt, bygger spilleren sin stance. Men en spiller har lov til at vikle et håndklæde omkring sin talje eller tage regntøj på, før spilleren knæler for at udføre slaget (se Regel 10.2b(5) - fysisk hjælp og beskyttelse mod vejret).Hvis en spiller har placeret en genstand på en måde, der ikke er tilladt, men indser fejlen, før bolden spilles, kan straffen undgås ved at fjerne genstanden, før slaget udføres, så længe der ikke har været nogen anden forbedring af forhold, der påvirker slaget.
8.1a/6
Ændring af jordoverfladen for at bygge stance er ikke tilladt
En spiller er berettiget til at placere sine fødder fast på jorden, når en stance indtages, men er i strid med Regel 8.1a, hvis spilleren ændrer jordoverfladen, hvor stancen skal tages, hvis ændringen af jordoverfladen forbedrer området for den tilsigtede stance.Eksempler på ændring af jordoverfladen, der sandsynligvis vil forbedreforhold, der påvirker slaget omfatter:
Træde sand ned fra siden af en bunker med en fod for at skabe et plant område at stå på.
Grave fødderne overdrevent ned i blød jord for at få et fastere fundament for stancen.
En spiller er i strid med Regel 8.1a, så snart spilleren har forbedretforholdene ved at ændre forholdene på jordoverfladen for at opbygge en stance og kan ikke undgå en straf ved at forsøge at genskabe forholdene på jordoverfladen til deres oprindelige tilstand.Begrænsningen for ændring af jordoverfladen (Regel 8.1a(3)) omfatter ikke fjernelse af løse naturgenstande eller flytbare forhindringer fra området for den tilsigtede stance, såsom fjernelse af store mængder fyrrenåle eller blade derfra, hvor en spiller vil stå og spille bolden.
8.1a/7
Spilleren må stikke i jorden nær bolden for at undersøge, om der er trærødder, klipper eller forhindringer under jordoverfladen, men kun hvis dette ikke forbedrer forholdene
Regel 8.1a forbyder ikke en spiller at røre jorden inden for et område, der er omfattet af forhold, der påvirker slaget, så længe disse forhold ikke forbedres.For eksempel må en spiller, når bolden ligger hvor som helst på banen - uden at forbedre nogen af de forhold, der påvirker slaget - stikke i området omkring bolden med en tee eller en anden genstand for at se, om spillerens kølle kan ramme en rod, sten eller forhindring under jordoverfladen, når slaget udføres.Se dog Fortolkning 12.2b/2, hvis spilleren stikker i sandet i en bunker for at teste sandets beskaffenhed.
8.1a/8
Ændring af jordoverfladen i lempelsesområde er ikke tilladt
Før en bold droppes for at tage lempelse, må en spiller ikke genplacere en græstørv i et tørvehul i lempelsesområdet eller foretage andre handlinger for at ændre jordoverfladen på en måde, der forbedrerforhold, der påvirker slaget.Dette forbud gælder dog først, når spilleren bliver klar over, at spilleren er forpligtet eller har lov til at droppe en bold i dette lempelsesområde.Hvis en spiller for eksempel spiller en bold, genplacerer græstørven og først derefter indser, at der skal eller kan spilles igen derfra med straf fra forrige sted, fordi bolden er out of bounds, er i et strafområde, er uspillelig, eller at en provisorisk bold bør spilles, så er spilleren ikke i strid med Regel 8.1a, hvis den genplacerede græstørv er i lempelsesområdet.
8.1a/9
Hvornår en græstørv er genplaceret og ikke må fjernes eller trykkes ned
Regel 8.1a(3) forbyder forbedring af forhold, der påvirker slaget, ved at trykke en græstørv ned, eller fjerne eller flytte en græstørv i et tørvehul, der behandles som en del af jordoverfladen (og ikke som en løs naturgenstand), selv om den endnu ikke er fastgjort eller vokser.En græstørv er genplaceret, når det meste af den med rødderne nedad er i et tørvehul (uanset om græstørven er i samme tørvehul, som den kom fra).
8.1a/10
Spiller må anbringe en flytbar del af en ikke-flytbar forhindring i den tiltænkte position
Regel 8.1a(2) forhindrer, at en flytbar forhindring anbringes i en position, der forbedrerforholdene for slaget. Dog gælder denne restriktion ikke for at anbringe en flytbar del af en ikke-flytbar forhindring i den tiltænkte position.For eksempel:
Hvis et sprinklerhoved er hoppet op, må spilleren presse det ned, inden bolden spilles, da sprinklerhovedet ikke er i den tiltænkte position.
Hvis et brønddæksel er flyttet eller sidder skævt, må spilleren sætte det tilbage på plads.
I begge tilfælde er der ingen straf efter Regel 8, selvom det forbedrerforholdene for slaget. (Tilføjet Juli 2023)
8.1b/1
Spiller må grave fødderne ned mere end én gang for at tage stance
Regel 8.1b tillader en spiller at placere sine fødder fast, når der indtages en stance, og dette må gøres mere end én gang i forberedelserne til at udføre et slag.For eksempel må en spiller gå ind i en bunker uden en kølle, grave sine fødder ned for at tage en stance og simulere at spille bolden, gå ud for at hente en kølle, og derefter grave sine fødder ned igen og udføre slaget.
8.1b/2
Eksempler på "at indtage stance på en fair måde"
Selvom en spiller har lov til at spille i enhver retning, er spilleren ikke berettiget til en normal stance eller normalt sving, og skal tilpasse sig situationen og bruge den mindst indgribende fremgangsmåde.Eksempler på handlinger, der anses for at indtage sin stance på en fair måde, og er tilladt efter Regel 8.1b, selvom handlingen medfører en forbedring omfatter:
Bakke ind i en gren eller en grænsemarkering, når det er den eneste måde at indtage en stance på til det valgte slag, selvom dette flytter grenen eller grænsemarkeringen væk eller får den til at bøje eller knække.
Bøje en gren med sine hænder for at komme under et træ og spille en bold, når det er den eneste måde at komme under træet på for at tage en stance.
Se Fortolkning 8.1b/4 for at se, hvornår en spiller får en straf for at gøre mere, end det er nødvendigt, for at indtage en stance.
8.1b/3
Eksempler på ikke "at indtage stance på en fair måde"
Eksempler på handlinger, der ikke anses for rimelige for at indtage en stance på fair måde, og som vil medføre en straf efter Regel 8.1a, hvis de forbedrerforhold, som påvirker slaget, omfatter:
Bevidst flytte, bøje eller brække grene med en hånd, et ben eller kroppen for at få dem væk fra tilbagesvinget eller slaget.
Stå på højt græs eller ukrudt på en måde, der skubber det ned og til siden, så det er væk fra området for tilsigtet stance eller sving, når en stance kunne have været taget uden at gøre det.
Hægte en gren på en anden eller flette to stykker ukrudt for at holde dem væk fra stance eller sving.
Bruge en hånd til at bøje en gren, der hindrer udsyn til bolden efter at have taget stance.
Bøje en generende gren ved indtagelse af stance, når en stance kunne have været taget uden at gøre det.
8.1b/4
Forbedring af forhold på teestedet er begrænset til jordoverfladen
Regel 8.1b(8) tillader en spiller at foretage handlinger for at forbedreforhold, der påvirker slaget på teestedet. Denne begrænsede undtagelse til Regel 8.1a har til formål at tillade en spiller kun at ændre fysiske forhold på jordoverfladen inde på selve teestedet (herunder fjerne naturlige genstande, der vokser derfra), lige meget om bolden er teet op eller spilles fra jorden.Denne undtagelse tillader ikke en spiller at forbedreforhold, der påvirker slaget, for sit teeslag ved at foretage handlinger uden for teestedet, såsom at brække grene, placeret enten uden for teestedet, eller når de er rodfæstet uden for teestedet, men hænger ind over teestedet og kan genere området for det tilsigtede sving.
8.1b/5
Spiller udglatter bunker for "at drage omsorg for banen" efter at have spillet ud af bunker
Efter at en bold i en bunker er spillet og er uden for bunkeren, bruger Reglerne 8.1b(9) og 12.2b(3) "at drage omsorg for banen" for at tillade spilleren at genoprette bunkeren til den tilstand, den bør være i, selvom genoprettelsen forbedrer spillerens forhold, der påvirker slaget. Dette gælder også, selvom spillerens handling bevidst er foretaget for både at drage omsorg for banen og for at forbedreforhold, der påvirker slaget.For eksempel kommer en spillers bold til at ligge stille i en stor bunker nær en green. Da det ikke er muligt at spille mod hullet, spiller spilleren baglæns ud mod teestedet, og bolden kommer til at ligge stille uden for bunkeren.I dette tilfælde må spilleren udglatte de områder, som var ændret som følge af at spille bolden (herunder fodspor for at komme til bolden), og spilleren må også udglatte alle andre områder i bunkeren, uanset om de er skabt af spilleren, eller de allerede var til stede, da spilleren ankom for at spille fra bunkeren.
8.1b/6
Hvornår skader, delvist på og delvist uden for greenen, må repareres
Hvis et enkelt område af skade er både på og uden for en green, må hele området af skade repareres.For eksempel hvis et boldmærke er delvist på og delvist ud for kanten af greenen, er det urimeligt at tillade en spiller til at reparere kun den del af skaden på greenen. Derfor må hele boldmærket (både på og uden for greenen) repareres.Det samme gælder for andre enkelte skadesområder, såsom dyrespor eller hovspor eller fordybninger fra en kølle.Men hvis en del af skaden strækker sig uden for greenen og ikke kan identificeres som værende en del af skaden på greenen, må den ikke repareres, hvis reparationen forbedrer de forhold, der påvirker slaget.For eksempel må et helt skoaftryk, der starter på greenen og fortsætter uden for, repareres. Men hvis et skoaftryk er på greenen og et andet skoaftryk er uden for greenen, må kun skoaftrykket på greenen repareres, da disse er to separate områder af skader.
8.1d(1)/1
Eksempler, hvor spilleren må genskabe forhold, der er ændret af handlinger fra en anden person eller en ekstern påvirkning
Eksempler på, hvornår genskabelse er tilladt:
En spillers spillelinje i det generelle område er forværret af et nedslagsmærke, der blev lavet af en bold, spillet af en anden, efter at spillerens bold kom til at ligge stille.
En spillers leje eller område for tilsigtet stance eller sving forværres, da en anden spillers slag laver et tørvehul eller samlinger af sand, jord, græs eller andet materiale på eller omkring spillerens bold.
En spillers bold i en bunker ligger tæt på en anden spillers bold i bunkeren, og den anden spillers stance eller sving forværrer under udførelsen af slaget et eller flere af spillerens forhold, der påvirker slaget.
I alle sådanne situationer, har spilleren lov til at genskabe forholdene uden straf, men er ikke forpligtet til at gøre det.
8.1d(1)/2
Spilleren har ret til at have løse naturgenstande eller flytbare forhindringer efterladt, hvor de var, da bolden kom til at ligge stille
En spiller er generelt berettiget til at have de forhold, der påvirker slaget, som spilleren havde, da bolden kom til at ligge stille. Enhver spiller må flytte løse naturgenstande eller flytbare forhindringer (Reglerne 15.1 og 15.2), men hvis dette forværrede forhold, der påvirker slaget for en anden spiller, må den spilleren genskabe forholdene ved at genplacere genstandene efter Regel 8.1d.For eksempel har en spiller et put ned ad bakke og samler løse naturgenstande op mellem sin bold og hullet, men efterlader bevidst nogle bag hullet. En anden spiller fjerner de løse naturgenstande bag hullet, der kunne have tjent som bagstopper for spillerens bold.Da spillerens forhold, der påvirker slaget er blevet forværrede, har spilleren lov til at genplacere de løse naturgenstande.
8.1d(2)/1
Eksempler på forhold, der er ændret af en naturlig genstand eller naturkræfter, hvor spilleren ikke har lov til at genskabe forværrede forhold
Regel 8.1d tillader ikke en spiller at genskabe forhold, der påvirker slaget, som er blevet ændret af naturkræfter (f. eks. vind eller vand).Eksempler på, hvornår genskabelse ikke er tilladt omfatter, når:
En gren falder ned fra et træ og ændrer lejet for spillerens bold eller området for spillerens stance eller sving uden at forårsage, at bolden flytter sig.
Et skilt eller anden forhindring vælter eller blæses i en position, der ændrer en eller flere forhold, som påvirker slaget. Se Regel 15.2 (flytbare forhindringer) og Regel 16.1 (unormale baneforhold) for at se, hvilken lempelse der er til rådighed fra forhindringen.
8.1d(2)/2
Spiller har ikke lov til at genskabe forhold, der påvirker slaget, når de er forværret af caddie eller en anden person på spillerens anmodning
En spiller må ikke genskabe forhold, der påvirker slaget, hvis forholdene er forværret af spilleren selv.Dette gælder også, når forholdene forværres af spillerens caddie eller partner eller en anden person, der foretager en handling, som er godkendt af spilleren. (undtagen at en spiller altid må genskabe forhold, der påvirker slaget, som er blevet forværrede af en dommer).Eksempler på situationer, hvor forholdene ikke vil kunne genskabes omfatter:
Spillerens caddie eller partner går på tværs af en bunker for at hente en rive og efterlader fodspor i sandet, der forværrer spillerens spillelinje, eller
Spilleren beder en anden person om at fjerne et afspærringsreb. Da rebet fjernes, løsner det en gren, der var blevet holdt tilbage af rebet og forværrer området for spillerens tilsigtede sving.
8.1d(2)/3
Hvis spilleren går ind i en bunker på spillelinjen, må spilleren ikke genskabe forværrede forhold
Spillere skal være forsigtige, når de foretager handlinger, der kan påvirke de forhold, der påvirker slaget, fordi forværring af disse områder betyder, at spilleren skal acceptere de forværrede forhold.For eksempel tager en spiller lempelse fra et unormalt baneforhold bag en bunker og den droppede bold ruller ind i bunkeren. Hvis spilleren laver fodspor ved at gå ind i bunkeren for at hente bolden for at droppe den igen, må spilleren ikke genskabe forholdene i bunkeren til dens tidligere tilstand, hvis dette ville skabe en forbedring efter Regel 8, fordi spilleren selv var ansvarlig for at forværre forholdene.I et sådant tilfælde kunne spilleren bruge en anden bold til det andet drop (Regel 14.3a) eller være ekstra forsigtig, når den oprindelige bold hentes for at undgå at forværre de forhold, der påvirker slaget.
8.2
Spillerens bevidste handlinger for at ændre på fysiske forhold for at påvirke sin egen bold, som ligger stille, eller for slag, som skal udføres
8.2b/1
Eksempler på spilleres bevidste handlinger for at forbedre andre fysiske forhold, der påvirker spillerens eget spil
Regel 8.2 gælder kun ved ændring af andre fysiske forhold end forhold, der påvirker slaget, når spillerens bold ligger stille på banen, eller når spilleren ikke har en bold i spil.Eksempler på en spillers handlinger, der er anført i Regel 8.1a (handlinger, der ikke er tilladt for at forbedre forholdene), og som ville være et brud på Regel 8.2, hvis de blev udført bevidst for at forbedre andre fysiske forhold for at påvirke spillerens eget spil (undtagen som udtrykkeligt tilladt i Reglerne 8.1b eller c) omfatter, når:
En spillers bold ligger lige kort af greenen, og selvom spillerens spillelinje er lige mod hullet, er spilleren bekymret for at bolden kunne ende i en nærliggende bunker. Før slaget udføres, udglatter spilleren sand i bunkeren for at sikre et godt leje, hvis slaget, der skal udføres, går i bunkeren.
En spillers bold ligger på toppen af en stejl bakke, og fordi spilleren er bekymret for, at vinden kan blæse bolden ned ad bakken væk fra hullet, før spilleren er i stand til at spille den, trykker spilleren bevidst græsset i bunden af bakken ned i tilfælde af, at bolden ville ende der.
8.3
Spillerens bevidste handlinger for at ændre på fysiske forhold for at påvirke en anden spillers bold, som ligger stille, eller for slag, som skal udføres
8.3/1
Begge spillere straffes, hvis de fysiske forhold forbedres med anden spillers viden
Hvis en spiller anmoder om, autoriserer eller giver en anden spiller mulighed for bevidst at ændre fysiske forhold for at forbedre sit spil:
Spilleren, der handler på anmodningen, får den generelle straf efter Regel 8.3, og
Spilleren, der anmoder om, autoriserer eller tillader forbedring vil også få den generelle straf enten efter Regel 8.1 (spillers handlinger, der forbedrer forhold, der påvirker slaget) eller 8.2 (spillers bevidste handlinger for ændring af andre fysiske forhold for at påvirke egen bold, der ligger stille eller slag, der skal udføres), alt efter hvilken, der gælder.
For eksempel beder Spiller A (som er udvidende om Reglerne) i slagspil Spiller B om at brække en gren fra et træ, der er på Spiller A's spillelinje og Spiller B udfører ønsket; begge spillere straffes. Spiller A får to strafslag for overtrædelse af Regel 8.1, fordi Spiller B brækkede grenen efter anmodning fra Spiller A. Spiller B får to strafslag for overtrædelse af Regel 8.3.